Hegnsland > Om hegn > Pilehegn

Mangler du kvalificeret hjælp,
inspiration eller et godt tilbud
når du skal købe hegn, så
kontakt os direkte på telefonerne 

      

                 Armen 
        Salg og levering
        +45 24 41 62 71

      
                 Benny 
             Rådgivning
       +45 40 33 01 02

 

Pilehegn

Pileflethegn passer ind i naturen. Sjælland /Roskilde.Pileflethegn er et let og rustikt hegn, som passer ind i naturen,  og som er velegnet til alle former for læhegn, til afskærmning mod indkig i haven og til opdeling af havens rum. Det er også velegnet til hegn i skel mellem naboer, da det er ens på begge sider.


De pilegrene, vi anvender til pileflethegn, har en diameter på 1,5 – 3 cm afhængigt af hegnsmodellen.

De kraftigste pilegrene på 2,5 – 3 cm samt pilestokke, som anvendes til stager og løsholter, er af importeret svensk pil.

Vi anvender udelukkende 2-3 årige pilegrene, som har den bedste holdbarhed, da de indeholder omkring 70 % pilemasse og kun 30 % vand, til forskel fra 1-årige vidjer - som er anvendt i mange hegn fra byggemarkeder - som kun indeholder omkring 30 % pilemasse og 70 % vand og derfor er meget skrøbelige.

Vedligeholdelse:
Pilehegn kræver ingen vedligeholdelse. Når pilen er fældet, udskiller barken et stof, som imprægnerer pilestokkene og øger deres holdbarhed. Man kan dog også oliebehandle pilen. Det vil forlænge dens levetid og give den glød.

Miljøvenlighed:
Pil er et rent naturprodukt, og et pilehegn er derfor et optimalt miljøvenligt hegn.