Pileflethegn
Svenskproduceret pilehegn er et let og rustikt hegn, som passer ind i naturen, og som er velegnet til alle former for læhegn, til afskærmning mod indkig i haven og til opdeling af havens rum. Det er også velegnet til hegn i skel mellem naboer, da det er ens på begge sider.
De pilegrene, vi anvender til pileflethegn, har en diameter på 1,5 - 3 cm afhængigt af hegnsmodellen. De kraftigste pilegrene på 2,5 - 3 cm samt pilestokke, som anvendes til stager og løsholter, er af importeret svensk pil. Vi anvender udelukkende 2-3 årige pilegrene, som har den bedste holdbarhed, da de indeholder omkring 70 % pilemasse og kun 30 % vand, til forskel fra 1-årige vidjer - som er anvendt i mange hegn fra byggemarkeder - som kun indeholder omkring 30 % pilemasse og 70 % vand og derfor er meget skrøbelige.
Vedligeholdelse
Pilehegn kræver ingen vedligeholdelse. Når pilen er fældet, udskiller barken et stof, som imprægnerer pilestokkene og øger deres holdbarhed. Man kan dog også oliebehandle pilen. Det vil forlænge dens levetid og give den glød.
Miljøvenlighed
Pil er et rent naturprodukt, og et pilehegn er derfor et optimalt miljøvenligt hegn.
Se de gode priser på pileflethegn.
Model Roskilde
Model Roskilde er et lodretflettet pilehegn af færdigflettede moduler monteret på en ramme af vedligeholdelsesfri sibirisk lærk. Pileflettet er udført med 2-3 årige pilegrene med en diameter på omkring 1,5 cm. Model Roskilde fås i seks forskellige modulstørrelser og er egnet til selvbyg.
Se de gode priser på model Roskilde.
Model Virum
Model Virum er et lodretflettet pilehegn, som flettes på stedet efter præcis de mål, som du har brug for, dog med en maksimal højde på 300 cm og minimum 100 cm. Pileflettet udføres over 3-5 løsholter med 2-3 årige pilegrene af en diameter på 2,5 - 3 cm.Model Virum flettes altid af svensk pil, men kan dog også leveres på en ramme af vedligeholdelsesfri sibirisk lærk, ligeledes med mål efter eget ønske, men maksimum op til 300 cm. Denne variant er egnet til selvbyg.
Se de gode priser på model Virum.
Model Sorø
Et vandretflettet pilehegn er et dekorativt og elegant hegn, som passer fortrinligt ind i naturen. Hegnet kan flettes i den bredde og højde, man ønsker. Pilegrene er fleksible og kan flettes til såvel lige som buede hegn og i alle typer terræn. Et vandretflettet pilehegn flettes efter kurvefletteknikken og kan kun flettes på stedet.
Se de gode priser på model Sorø.
